Udvidelsen af Stålservicecenter IAI går fremad
Som tidligere annonceret udvider Stålservicecenter IAI med 2 nye klippelinjer til bearbejdning af bl.a. højstyrkestål. Det er markedets øgede behov for klip og bearbejdning af bl.a. højstyrkestål, der er baggrunden bag beslutningen om at udvide virksomhedens stålservicecenteraktiviteter.
Byggeriet er godt i gang
Den første af klippelinjerne placeres i virksomhedens allerede etablerede stålservicecenter i Vejle. Dette anlæg vil kunne bearbejde materialer op til 15 mm (højstyrkestål op til 12 mm's tykkelse). For at få plads til denne nye klippelinje har det været nødvendigt at udbygge vores eksisterende faciliteter på havnen i Vejle. Byggeriet på i alt 9.000 m2 er allerede godt i gang, og kommer til at omfatte en maskinhal, en coilhal og 2 forsendelseshaller. Efter planen skal byggeriet være færdiggjort i slutningen af februar 2008. Selve klippelinjen forventes at være klar til indkøring i foråret 2008.
Klippelinje 2
Den anden klippelinje vil kunne håndtere materialer op til 4 mm's tykkelse bliver installeret i vores eksisterende stålservicecenter i Langskov.
Du kan i øvrigt følge byggeriet på vores webcam |