• Aalborg CSP

Banebrydende solvarme

Aalborg CSP opfører fremtidens solvarmeanlæg for Brønderslev Forsyning.

Det er vigtigt for os at have pålidelige samarbejdspartnere, der er eksperter på deres område.

Ib Andresen Industri har en bred viden om stål, og formår at levere højeste kvalitet til aftalt tid.

Per Aasted
Salgs- og projektingeniør hos Aalborg CSP

Fremtidens varmeforsyning

Brønderslev Forsyning ønsker at gøre fremtidens varme mere energivenlig, uden at det skal koste forbrugerne dyrt. Derfor skal en løsning for varmeforsyningen bl.a. være mere fleksibel, og dermed mindre sårbar over for udsving af energipriser.

 

Aalborg CSP blev i første omgang valgt som leverandør til et testanlæg til soltrug. Resultaterne var så gode, at de siden er blevet valgt til at levere yderligere 400 soltrug.

 

Som noget banebrydende nyt leverer anlægget termisk energi, der både kan omdannes til strøm og varme.

 

En smartere stålløsning

Siden leveringen til testanlægget har vi været i dialog med Aalborg CSP med henblik på at optimere stålløsningen. Det er bl.a. lykkedes at reducere antallet af bærevinger til et soltrug fra 16 til 10.

 

For at soltrugene fungerer optimalt, skal spejlene placeres, så solens stråler reflekteres og koncentreres på et receiverrør fyldt med varmetransmissionsvæske. Stålkroppen med bærevinger, som holder spejle og receiverrør på plads, bliver leveret af os.

 

Udover udvikling består samarbejdet i, at vi håndterer stålindkøb, bearbejdning (herunder laserskæring), formning (profilvalsning og kantbukning), kvalitetsstyring og levering on-site.