• Johnson Controls

Værdiskabende samarbejde

Én underleverandør frem for tre gav værdi hele vejen ind på produktionslinjen.

Ib Andresen Industri blev valgt,
fordi de levede op til vores krav
om effektiv kvalitetsstyring og gode logistiske evner.

Men lige så vigtig var deres
åbne og proaktive attitude.

Lars Schjølin Petersen
Senior Buyer hos Johnson Controls

Dette er fortællingen om et værdiskabende samarbejde eftersom Johnson Controls ønskede at nedbringe deres udgifter på underleverandører ved at gå fra tre til én.

 

Målet var bl.a. at reducere arbejdstiden i forhold til modtagelse, lagerstyring, kvalitetsstyring og plukning.

 

Kravet til den udvalgte underleverandør var derfor at producere alle komponenter, komme dem i kits og levere disse direkte ind til deres produktionslinje just-in-time.

 

En totalløsning der giver værdi

Vores evner i forhold til kvalitet, lagerstyring, produktion og logistik betyder, at vi leverer netop den totalløsning Johnson Controls efterspørger - med den ønskede effekt til følge.

 

Det betyder, at Johnson Controls sparer 70 interne arbejdstimer. Bl.a. ved ikke længere selv at placere ordrer tre steder, tjekke certifikater og lægge komponenter på lager.

 

Samarbejdet viser, at vi formår at agere som en moderne underleverandør, hvor vores kunders ønske om mere totale løsninger efterkommes.