• MHI Vestas Offshore Wind

Grønnere verden inkluderer stål

Verdens mest kraftfulde vindmølle bliver til hos MHI Vestas Offshore Wind.

Ib Andresen Industri er en stor støtte, der byder ind med deres unikke viden om bearbejdning og konstruktioner af stål og andre metaller.

De lever altid op til forventningerne, og håndterer justeringer uden problemer. Deres fleksibilitet er exceptionel

Andrei Nassonov
Category Manager i Direct Sourcing hos MHI Vestas Offshore Wind

Målet om en grønnere verden

Verdens mest kraftfulde vindmølle – V164 -8,0 MW – er skabt af MHI Vestas Offshore Wind med drømmen om en grønnere verden drevet af vedvarende energi.

 

V164 – 8,0 MW kan producere strøm til 9.000 hjem, og har verdensrekorden i at producere mest strøm på et døgn. Resultatet er opnået gennem en innovativ tilgang, som er en naturlig del af MHI Vestas Offshore Winds DNA.

 

Når en så stor og kraftig vindmølle skal produceres, stiller det også høje krav til underleverandørernes kreativitet, innovative tankegang, logistiske tilgang, samt høje serviceniveau, hvor vi sikrer den bedste totaløkonomi for det samlede projekt. I den henseende har vi gentagende gange bevist, at vi er det rigtige valg.

 

De høje krav til underleverandørerne er især nødvendige i den indledende prototype fase, samt 0 serie af en produktion af den kaliber, som vindmøllen er. Der sker løbende små justeringer og tilpasninger, som i sidste ende giver det bedste output – verdens kraftigste vindmølle.

 

En klog og fleksibel stålløsning

Vi har leveret skelettet til vindmøllens Power Converter Model - en 12 m høj stålkonstruktion, der monteres 12 m oppe i det 100 m høje vindmølletårn.

 

I dette skelet bliver bl.a. vindmøllens transformator installeret. Den sørger for, at den strøm, vindmøllen genererer, bliver transformeret til vekselstrøm, så slutbrugerne kan bruge det i hjemmet eller på arbejdspladsen. Transformatoren vejer op til 25 t.

 

Derudover monteres EL-skabe, kabler, køleenheder m.m. Når alt dette er samlet vejer konstruktionen ca. 60 t. Vores stålkonstruktion udgør en ikke uvæsentlig del af denne.

 

Under tilblivelsen af skelettet har vi løbende været i dialog med MHI Vestas Offshore Wind, hvor vi har budt ind med vores store viden om løsninger og muligheder i stål.

 

Det kombineret med vores innovative tilgang gør, at vi hurtigt kan implementere de ændringer, det medfører i vores dokumentation og efterfølgende få det i produktion.  Med vores setup sker det til tiden uden at gå på kompromis med kvaliteten.

 

I vores store, avancerede maskinpark bearbejder vi de stålprofiler, som udgør stålkonstruktionen. Derudover involverer vi vores netværk af underleverandører til de meget strenge krav omkring svejsninger samt overfladebehandlinger inden levering.

 

Med vores logistikkoncept, som er skræddersyet efter MHI Vestas Offshore Winds behov, sikrer vi, at de kan holde fokus på det, de er bedst til - nemlig at skabe fremtidens grønne energi.