• SiteCover

Byggeri uden pauser

Samarbejdet mellem Sitecover og os gør det nemmere at sikre byggerier mod vind og vejr.

Ib Andresen Industri hjalp os med at produktmodne nogle ståldele, så vi blandt andet undgik svejsninger i konstruktionen og fik fremstillingen gjort mere enkel.

Jacob Maintz
Co-Founder hos SiteCover

Udfordringer ved byggerier

Når nye byggerier skal påbegyndes er vind og vejr altid en ubekendt faktor. Det betyder ofte pauser i byggerierne, indtil vejret igen bliver arbejdsvenligt.

 

Hvordan nedbringer man pauser i byggeriet?

Det har SiteCover med støtte fra Realdania og Markedsmodningsfonden udviklet en løsning på. De har designet en konstruktion, der til forveksling minder om en kæmpe telthal. Konstruktionen afskærmer med sin enorme størrelse byggerier fra dårligt vejr.

 

Vi leverer 14,4 m lange kantbukkede stålprofiler, som boltes sammen og sættes i forlængelse af hinanden. De udgør - efter opstilling - konstruktionens skelet. Skelettet er så stærkt, at bygherrer kan montere op til to traverskraner som erstatning for almindelige byggekraner.