Alle forretningens områder og markeder har bidraget positivt til årets resultat, der ses som en væsentlig forbedring i forhold til det negative resultat, koncernen realiserede sidste år.

CEO for IAI Holding A/S, Bjørn Thorsen, udtaler:“Vi kan konstatere, at Ib Andresen Industri’s strategiplan, hvor vi har fokuseret på vores kerneforretning og vækst i nærmarkederne samt bundlinjen, har givet det forventede resultat.”

Forventningen til det igangværende regnskabsår 2016/17 er positiv, og en fortsat fremgang på top- og bundlinje imødeses planmæssigt indfriet.

Bjørn Thorsen afslutter: “Vi stræber efter at blive Nordeuropas foretrukne leverandør af værdiskabende stålløsninger. Der er adskillige spændende projekter i vores pipeline indenfor stål, aluminium og rustfrit stål, og vi mærker en stor efterspørgsel i markedet efter vores kompetencer og ekspertise indenfor forretningsområderne stålservicecenter og stålløsninger.”

 

Læs også historien på:

Metal Supply

fyens.dk

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til CEO Bjørn Thorsen på tlf. 6338 2246.