Vi har indgået et samarbejde med Skandinaviska Glassystem om levering af stålkomponenter til deres facadesystem, som de skal levere til Alsik. Samarbejdet er blevet en realitet, bl.a. fordi vi har det setup og de logistiske kompetencer, som skal til for at være deres forlængede produktionsenhed”, fortæller Sales Manager hos Ib Andresen Industri Lars Bohnsen.

Om samarbejdet med Ib Andresen Industri fortæller Franck Prinds, Project Manager hos Skandinavisk Glassystem: ”Facademodulerne til Alsik følger vores nye energieffektive Sandwich-koncept, og Ib Andresen Industris evner indenfor stålbearbejdning er med til at realisere dette koncept. Vi har store forventninger til konceptet, og derfor skal alle led i værdikæden fungere. Her har Ib Andresen Industri den erfaring, som giver os ro i maven”.

Ib Andresen Industri producerer og leverer stålkomponenter, som Skandinaviska Glassystem monterer i deres præfabrikerede facademoduler. Stålkomponenterne skal holde glasset i vinduerne på plads. De færdige moduler bliver leveret on-site på havnen i Sønderborg, hvor de nemt og effektivt monteres på bygningen.

Ifølge Lars Bohnsen er potentialet til et langvarigt samarbejde til stede, hvilket han ikke lægger skjul på: ”Det er første gang, vi samarbejder med Skandinaviska Glassystem, men vi tror bestemt, at dette projekt blot er det første af mange. Vi er uden tvivl et godt match”.

Læs mere om projektet på Metal Supply og  tv2fyn.dk.

Relaterede artikler:

Nyt certifikat til gavn for kunder, miljø og bundlinje

Stål som en arkitektonisk finesse